DIN EN ISO 16890 - Den nye standard til klassificering af luftfiltre
EN 779 har været den mest udbredte metode til klassificering af luftfiltre i over 20 år. Men fra begyndelsen af 2017 trådte en ny standard i kraft, der fuldstændig ændrede den måde, filtre testes og kategoriseres på.
Den gode nyhed er, at ISO 16890 giver en række fordele i forhold til den tidligere standard. Det bruger en række nye tilgange og mekanismer, der gør testprocessen mere vejledende for de betingelser, som filteret vil fungere inden for, når det er installeret. Og det nye klassificeringssystem fokuserer på det endelige mål med et luftfilter - fjernelse af partikler - så det er nemmere at finde et produkt, der passer til dine behov.
Få de væsentligste fakta om den nye standard for luftfiltrering - DIN EN ISO 16890
ISO 16890 er en standardiseret proces til klassificering af luftfiltre, som anvendes i almindelig ventilation — med andre ord, det er en ny metode til gruppering af HVAC-filtre afhængigt af deres kapacitet.
EN 779 har gjort meget for at forbedre kvalitetsstandarderne i hele branchen og har givet en ensartet metode til udvælgelse af filtre. Men vores forståelse af luften omkring os er vokset enormt i de 20 år, der er gået siden lanceringen af standarden, og dens begrænsninger er nu tydelige.
Den største begrænsning er, at EN 779 kun tester et filters kapacitet op mod én partikelstørrelse—0,4 µm. Partikler (PM) er ikke ensartede i størrelse eller form, så at udsætte et filter for én partikelstørrelse i en test afspejler ikke de betingelser, det bliver udsat for i virkeligheden.
Den nye ISO 16890-standard adskiller sig ved, at den fokuserer på et filters evne til at indfange forskellige størrelser af sundhedsfarlige partikler — hvor partikler er for små til, at vores krops indbyggede forsvarsmekanisme kan beskytte os imod dem.
Test i henhold til ISO 16890 udsætter et filter for partikler fra 0,3 µm hele vejen op til 10 µm. Det betyder, at filtre bliver testet under forhold, som er langt mere realistiske, og at du får et produkt, der vil fungere som forventet.
I henhold til denne test klassificeres filtre på grundlag af deres effektivitet i grupperne: PM10, PM2,5 og PM1 — dvs. partikler med en diameter mindre end henholdsvis 10 µm, 2,5 µm og 1 µm.
Disse partikelstørrelser er grundlaget for de fire ISO 16890 grupper: ePM1, ePM2,5, EPM 10 og grove. "e" i gruppenavnet står for effektivitet og tallet angiver PM-størrelsen. Et filter skal opfange 50 % eller flere af partiklerne i en bestemt størrelse for at tilhøre en gruppe. Dvs. et filter, klassificeret som ePM1, skal altså opfange mindst halvdelen af den PM1-partikelforurening, som det udsættes for i test. Hvis et filter opfanger mindre end 50 % af PM10-partikler hører det til gruppen 'Grov'.
| ISO 16890-filtergruppe | Effektivitet |
|---|---|
| Grov | < 50 % af PM10 |
| ePM10 | ≥ 50 % af PM10 |
| ePM2.5 | ≥ 50 % af PM2,5 |
| ePM1 | ≥ 50 % af PM1 |
Når de testes, får filtrene tildelt en effektivitetsvurdering, som er afrundet til nærmeste 5 %. Du vil således se filtre beskrevet som for eksempel EPM10 70 % og ePM2,5 95 %. Dette betyder helt enkelt, at det første filter opfanger 70 % af PM10-partiklerne, og det andet produkt opfanger 95 % af PM2,5-partiklerne.
ISO 16890 forventes at blive lanceret i begyndelsen af 2017, men de fleste lande vil have en 18-måneders overgangsperiode, hvor EN 779 fortsat vil være gyldig sideløbende med den nye standard. Dette sker for at give slutbrugere, distributører og producenter tid til at tilpasse sig den nye standard.
Når overgangsperioderne er udløbet: nej. ISO 16890 bruger en grupperingsmetode til G- og F-klasserne, som er forskellig fra den, vi er vant til ifølge EN 779. En direkte sammenligning mellem de gamle filterklasser og de nye grupper er ikke så ligetil, idet EN 779 kun undersøger en brøkdel af de kapacitetsdata, ISO 16890 gør. Af foretage lige-for-lige omregninger ser også bort fra mange af de fordele, som ISO 16890 giver.
Nej, ikke helt. SO 16890 gælder kun for generelle ventilationsformål, så de højere effektivitetsstandarder for filtre klassificeret i henhold til EN 1822 — f.eks. EPA-, HEPA- og ULPA filtre — påvirkes ikke af den nye standard.
ISO 16890 er også kun relevant i de lande, som har indført EN 779-standarden, så regioner, som anvender andre standarder — f.eks. ASHRAE — vil heller ikke opleve ændringer på nuværende tidspunkt. Drøftelser om at indføre ISO 16890 på disse markeder er undervejs, med det formål at skabe en global standard.
Klar til ISO 16890
Tid til test
Det er langt mere omfattende at teste et luftfilter i henhold til ISO 16890 end den nuværende EN779-standard. EN 779 udsætter kun et filter for én partikelstørrelse, 0,4 µm, hvilket gør processen ligetil, men afspejler ikke, hvad der sker uden for laboratoriet, i det virkelige liv. I henhold til ISO 16890 bliver filtre testet op mod 12 forskellige partikelstørrelser, fra 0,3 µm op til 10 µm.
Test af et filter sker ved at udsætte det for en testaerosol og sammenligne antallet af indadgående partikler med antallet af partikler, som slipper igennem filteret og ud på den anden side. Da ISO 16890 indeholder en bredere vifte af partikelstørrelser, er test ikke længere blot et spørgsmål om af at kvantificere partikler. Nu skal testanlæg sortere og analysere forskellige partikelstørrelser gennem 12 kanaler. Dette betyder, at testen er langt mere realistisk, men den kræver til gengæld også det nyeste, avancerede udstyr.
Den ekstra fordel ved dette er, at det nye udstyr er meget mere præcist end de tidligere EN779-testanlæg. Så det giver også et langt klarere billede af et filters kapacitet.
Vi er klar
Vi har netop afsluttet indretningen af vores svenske forskningscenter med et helt nyt laboratorium, som er klar til ISO 16890. Det er et rum på 240 m² med fuld aircondition kontrol af temperatur og luftfugtighed, hvilket skaber det perfekte testmiljø. I laboratoriet er der et helt nyt ISO 16890 testanlæg, som er i stand til at udføre de mere krævende test efter den nye standard. Og derudover er der også en lang række andet testudstyr, herunder et trykprøvningsanlæg, som kan presse vores produkter til deres yderste (og længere endnu).
Senere i år vil det nye udstyr få følgeskab af et olietågeanlæg til test af de olietågeeliminatorer, som anvendes inden for metalbearbejdning. Og i 2017 vil der blive installeret en vandseparator til at teste effektiviteten af vores sortiment af marine luftspjæld.
Formålet med alle disse investeringer er at analysere effektiviteten af vores produkter i et så realistisk miljø som muligt. På den måde kan vi sikre, at vores produkter er klar til brug i dit luftbehandlingsanlæg.