Hvad er atmosfæriske partikler (PM)? Og hvorfor bør de påvirke valget af filter?

If you’ve ever looked closely at the stones on a pebbly beach, you’ll know that nature doesn’t do uniform. Pebbles come in an almost infinite array of sizes, shapes and colour—all impacted by the world around them. Scale this down to microscopic dimensions and the same is true for the air we breathe. It’s a cocktail of different particles and gases, both natural and manmade.

Partikelmaterialer

En væsentlig bestanddel i denne cocktail er PM. PM er fast eller flydende stof i luften omkring os og er typisk kategoriseret efter deres diameter. PM10 er partikler under 10 µm, PM2,5 er under 2,5 µm i diameter, og PM1 er — ikke overraskende — mindre end 1 µm.

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem disse PM-kategorier, da de alle har varierende indvirkning på vores helbred. Partikler med en diameter på omkring 100 µm forhindres i at komme ind i kroppen af vores næsehår. Men mindre partikler når længere. PPM10 fanges i halsen, PM2,5 fanges i lungerne, og PM1 kan komme forbi alt og nå ind i blodbanen. Det er disse mindre partikler, som virkelig kan have en negativ indvirkning på vores helbred.

Listen over sundhedsmæssige gener forbundet med PM vokser næsten hele tiden. PM er blevet forbundet med en række lungesygdomme, hjerteanfald og er klassificeret som kræftfremkaldende. Det er derfor ikke overraskende, at Verdenssundsorganisationen rangerer luftforurening som den største miljørisiko for menneskers sundhed — årsag til syv millioner dødsfald om året1.

Hvad betyder det for filtrering

PM i luften omkring os er altså en stor trussel mod vores helbred Og det er derfor, at luftfiltre er vigtige. Vores kroppe har indbyggede forsvarsmekanismer til at beskytte os mod partikler større end PM10, men når der er tale om partikler, som er mindre, er det filtrenes opgave at beskytte vores helbred.

PM er dog langt fra ensartede, hverken på lokalt eller globalt niveau. Og det udgør en udfordring i forhold til luftfiltrering. Den nuværende standard for test af et luftfilters kapacitet anvender kun én partikelstørrelse — 0.4 µm. Dette afspejler dog ikke de virkelige forhold, som filteret forventes at fungere under. Filtre skal slås med partikler fra 10 µm i diameter og hele vejen ned til submikront niveau. At bruge én partikelstørrelse svarer til at teste fiskeudstyr på laks, og derefter forvente at kunne bruge det til at fange en 400 kg blå marlin. Det kan måske nok fange den, men det vil ikke være den mest effektive måde at gøre det på.

Og det er en af de vigtigste årsager til, at vi snart vil se en ny standard for klassificering af luftfiltre. ISO 16890 tester et filters kapacitet over en række forskellige partikelstørrelser — fra 0.3 µm op til 10 µm — hvilket giver en mere præcis indikation af, hvordan det vil klare opgaven, når det er installeret i et aggregat. ISO 16890 kategoriserer derefter et filter i overensstemmelse med dets kapacitet ved tre partikelstørrelser inden for dette interval — nemlig PM10, PM2,5 og PM1.

Det betyder, at det med hensyn til valg af filter vil blive lettere at vælge et produkt, som passer til dine behov. Hvis luftindtaget blive udsat for strandsand eller pollen, vil et filter med en god bedømmelse for PM10 egne sig bedst. Hvis du istedet skal fjerne industrirøg eller metalstøv fra luften, bør du overveje et produkt, som har en god effektivitetsbedømmelse iht. PM2,5 eller PM1.

Grundlæggende gør ISO 16890 det lettere at se, hvordan filteret vil klare sig i det virkelige liv. Det er altså godt nyt til dig og andre, som opholder sig i bygningen.

1 Verdenssundhedsorganisationen, Sygdomsbyrden fra de samlede virkninger af indeklimaforurening og forurening af den omgivende luft, 2012 og 2014. www.who.int/phe/health_topics/outdoorair/databases/FINAL_HAP_AAP_BoD_24March2014.pdf