Teori

Herunder er en kort forklaring af de mest almindelige metoder til luftfiltrering i dag.

Straining

Den mest basale form for filtrering, partiklen er større end afstanden mellem to fibre, kan ikke følge med luftstrømmen igennem, og bliver derfor fanget.

Impingement

Den mekanisme, som store, high density partikler fanges af kaldes impingement. Som luften, belæsset med partikler, passerer gennem filtermediet, har luften tendens til at passere rundt om fibrene. Partiklernes træghed får dem til at adskille sig fra luftstrømmen og kollidere med fibrene, hvor de sidder fast.

Diffusion

Forekommer specielt med de meget små partikler, der følger uregelmæssige mønstre, på næsten samme måde som gasser og ikke nødvendigvis følger luftstrømmen. Dette uregelmæssige mønster er kendt som Brownian motion og øger partiklernes chance for indfangning ved kontakt med fibrene.

Intercenption

Kun fundet i syntetisk filtre, interception opstår, når en partikel følger luftstrømmen, men stadig binder sig til fibrene, når det passerer forbi dem. Dette skyldes elektostatisk kraft som tiltrækker partiklerne til fibrene, hvor det lagres.

Luftfiltreringsmekanik – hvordan virker et luftfilter i praksis?

Selv om to filtre ligner hinanden kan der være stor forskel på dem – disse forskelle kan påvirke filtreringens effektivitet, trykfald og produktets levetid.

For at kunne skelne mellem forskellige filtre er det vigtigt at forstå, hvordan et luftfilter virker. Vores SlideShare ser på filtreringsmekanik – vi undersøger, hvad der sker inden i et filters medie, og hvordan det påvirker luftfilterdesign.

Læs vores SlideShare – Luftfiltreringsmekanik